- Hjem
- Pay-and-Play Padel
- Pay-and-Play Tennis
- Aktivitetskalender
- Banerne og klubhuset
- Aktiviteter
- Bestyrelse
- Medlemsinformation
- Sponsorer
- Kontakt
- Nyt menupunkt
Viborg Øst Tennis og Padel Klub har mulighed for at bruge Tennishallen ved Viborg Syd Idrætscenter (tidligere Liseborgcentret), da du som medlem af klubben ikke skal tegne medlemskab af Viborg Lawn Tennis Forening for at kunne booke tider i hallen. Dette er en aftale, der er indgået af Viborg Idrætsråd.
Hvis du ønsker at spille tennis i den kommende vintersæson, kan det derfor ske i tennishallerne ved Viborg Syd Idrætscenter. Flere medlemmer spillede sidste sæson indendørs tennis og var meget tilfredse med baneforholdene.
Såfremt der ansøges samme tid som sidste år og der ansøges rettidigt, vil der være fortrinsret på disse timer, ellers er disse frie for andre.
Der skal lejes mindst én time, men det er også muligt at leje 1½ time eller mere.
Hvis I ikke ønsker en fast ugentlig tid, er det også muligt at leje tennishallen fra gang til gang på tidspunkter, hvor den ikke er fast udlejet. I skal ikke være medlem af VLTF for at booke en fast tid. Oplys at I er medlem af Viborg Øst Tennis og Padel Klub.
Booking sker direkte til Viborg Lawn Tennis Forening, som anført nedenfor.
Viborg Lawn Tennis Forening har sendt følgende oplysninger om tennis i sæsonen 2024/25.
Kære Tennisklubber
Der er to muligheder for at spille tennis i hallerne:
1) Leje af faste tider, som man har hver uge i de syv måneder.
2) Leje af ledige / løse timer via bookingsystemet på hjemmesiden.
Prisen er 100 kr. pr. time. Der er ofte god mulighed for at booke ledige timer i weekenden, på hverdage frem til kl. 16 og sidst på aftenen.
Denne mail vedrører den første mulighed.
I søger om leje af faste tider ved at sende en mail til vltf1887@gmail.com, hvor I angiver hvilket tidspunkt I ønsker at leje hallen og om I har haft samme tid sidste sæson.
Send meget gerne flere muligheder - evt. i prioriteret rækkefølge. Deadline er d. 30. august.
Vi fordeler tiderne således:
- Ansøger man rettidigt om samme tid, som man har haft sidste år, har man fortrinsret på denne. Man har ikke fortrinsret på en bestemt hal, men er velkommen til at ønske.
- Ved ønske om tider hvor der ikke er fortrinsret: Er der flere, der ønsker samme ledige tid, trækker vi lod om tiden.
- Det organiserede formiddagstennis har fortrinsret på tider mandag og torsdag formiddag / tidlig eftermiddag. Timerne kan fordeles til andre, såfremt formiddagstennis ikke skal anvende alle tiderne.
Vi har justeret priserne, så der kun er to niveauer og så der fremover ikke er tider, som klubben taber penge på (VLTF betaler halleje til centret).
Priserne for en times fast leje bliver i den kommende sæson:
Timepris på 2480 kr. gælder disse tider:
Mandag - torsdag fra kl. 7-16 og 21.30-24
Fredag hele dagen
Lørdag fra kl. 7-10 (OBS: resten af dagen er reserveret til holdkampe, turneringer, arrangementer og booking af løse timer)
Søndag hele dagen (OBS: Ved søndagstider kan der komme enkelte aflysninger (max fire i sæsonen). Dette skyldes arrangementer og stævner. Man får besked min fire uger før aflysningerne)
Timepris på 4000 kr. gælder disse tider:
Mandag - torsdag kl. 16-21.30
I får besked om fordeling af haltiderne for den kommende indendørssæson i starten af september, her følger også betalingsinfo.
Vi håber, at rigtig mange har lyst til at booke tider i hallen, både de faste og de løse timer.
Mange hilsner fra
VLTFs bestyrelse